Foredrag
Ditte har igennem de sidste 4 år været booket som foredragsholder hos både foreninger, biblioteker, højskoler, museer og arkiver. Her får du et indblik i en del af de foredrag hun har. Tøv ikke med at tage kontakt, hvis der er noget særligt I ønsker jer.
Historiske foredrag
Sydslesvig – Det tabte land
Mange landsdele har gennem historien væretforlenet til kongers yngre brødre, men de er allevendt tilbage til kronen. Sådan er det ikke medSlesvig, der siden 1100-tallet har været kamppladsfor mange ambitiøse unge adelsmænd og deresfamilier. I dette foredrag hører vi om Sydslesvigshistorie, hvordan det hører til Danmark, hvorforSlesvig blev ”tabt”, og hvordan det står til i dagmellem Danmark og Sydslesvig. Ditte Kröner harselv boet og arbejdet i Sydslesvig og kenderindgående fortidens og nutidens konflikter mellem,hvad der er dansk og hvad der er tysk


En dronning værdig – Stærke kvinder i vikingetid og middelalder
Har mænd altid været dem med al magt i samfundet, eller har kvinderne også haft ”bukserne på”? De historiske kilder, der er efterladt til os i dag, er farvet af både deres egen samtid og af eftertidens blik på dem, derfor kan det være vanskeligt at se historien klart. I dette foredrag vender vi kilderne på hovedet og leder efter de stærke kvinder, de var der nemlig også. Vi ser på, hvorfor kvinderne er blevet skrevet ud af historien og om de kan skrives ind igen.
Arbejde, frihed, hvile – arbejderbevægelsens kampe og sejre
Arbejde har der altid været, men det store spørgsmål er, om man arbejder for sig selv, eller for herremanden og fabrikanten. Vi går tæt på arbejdernes kampe for frihed, fællesskab og ordentlige forhold, samt på arbejdernes interne kampe om løn for mænd og kvinder, rollen som forsøger og som husmor.

Håndens arbejde
Strik gennem historien
Strik er de seneste år blevet populært igen, især under Corona epidemien blev det stort, både forhelt nye strikkere og for de garvede der kunne strikke trøjer af restegarn. Hvor lang tid har man strikket? Hvor opfandt man teknikken?, og hvordan blev den udbredt? I dette foredrag lærer vi om strik fra oldtid og nutid, vi ser på den strikkende madonna, hosekræmmere og Huemestre, hønsestrik og hyldemeter af garn.


Broderiets historie
Broderiet er endelig kommet ud af skammekrogen med broderede bandeord og redesign gammelt tøj. Hvorfra kommer de guldbroderede huer fra bondesamfundets storhedstid? Hvordan laver man oldemors fine dug, hvornår begynder korssting at være moderne? Alt dette mere I til høre om se på, når tekstilarkæolog Ditte Kröner tager broderierne under kærlig behandling.
Vævens historie
I dette foredrag går vi tæt på vævens og vævningers udvikling igennem historien fra bronzealderens enkle vævninger op til beiderwand jaquard maskinen, indtil den industrielle revolution tager over i stor stil. I dette foredrag går vi tæt på vævens og vævningers udvikling igennem historien fra bronzealderens enkle vævninger op til beiderwand jaquard maskinen, indtil den industrielle revolution tager over i stor stil.
Tekstilhistoriske foredrag
Klædt på til kærlighed – en rejse gennem tid, mode og idealer
“Kierlighed er dog en Passion som overgaar alle Passioner”
-Holberg
Idealerne ændrer sig – men fascinationen af den store kærlighed består. I dag står vi et sted, hvor ægteskab ikke længere er en nødvendighed, og reproduktion er frigjort fra sex. Hvad gør det ved vores opfattelse af Den Store Kærlighed?
I dette foredrag udforsker Ditte Kröner, hvordan kærlighedens udtryk er blevet formet af tidens normer – hvordan mode har spillet en skjult, men afgørende rolle i vores forståelse af romantik, seksualitet og frugtbarhed.
Se og rør ved historiske dragter, der afspejler tidernes idealer og bliv klogere på, hvordan mode har formet vores syn på kærlighed.
Oldtidens klædedragter
Hvordan så folks tøj ud i oldtiden, rejste mode over landegrænser og hvor ved vi det fra? Når arkæologerne primært finder små stumper af tekstil, hvordan ved vi så, hvad folk havde på?
Vi dykker ned i de arkæologiske kilder, spinding, vævning, farvning og snit, og ser på samtidens billeder af mennesker. Ditte medbringer rekonstruktioner af dragter og genstande fra oldtiden, som I kan føle på egen krop.
Fra bondestue til hof mode og dragt i 17- og 1800-tallet
Mode har til enhver tid været definerende for mennesker, uanset ens plads i samfundet. Modeluner har også fundet vej til fortidens klædeskabe, og de var ikke altid lige praktiske. Fra pibekraver til pudderparykker og fra krinoliner til kravatter, vil I blive guidet gennem 200 års modehistorie med forskellige eksempler på dragter og genstande, som I kan se helt tæt på og mærke med egne hænder.
Undertøjets historie fra praktisk til politisk
Fordyb dig i lingeriets fascinerende udvikling fra oldtiden til den moderne æra. Oplev undertøjets udvikling fra praktisk nødvendighed til symbol på sensualitet. Fra middelalderens praktiske undertøj til det moderne lingeris tiltrækningskraft, udforsker vi, hvornår praktisk undertøj blev forvandlet til mode. I vil få en visuel rejse med både billeder og genstande. Mærk materialerne, se håndværket, og find historierne bag hvert stykke tøj.
Arkæologiske foredrag
Tekstilarkæologi – Guld i Muld
Hvordan så folks tøj ud i oldtiden, var mode en ting der rejste over landegrænser? Når arkæologerne primært finder små stumper af tekstil, hvordan ved vi så, hvad folk havde på?
Ditte fortæller om uld, farver og vævninger og viser rekonstruktioner af dragter fra oldtiden.
Dannevirke – en vold i landskabet
Når man kommer til det smalleste sted i Jylland, finder man nordens største fortidsminde, Dannevirke, der i 2018 blev erklæret Unesco verdensarv. Der går mange myter og gode historier om opførelsen af Dannevirke og hvilken funktion den havde. I dette foredrag ser vi på myterne, de arkæologiske fund og de historiske kilder. Hvem der byggede Dannevirke, og hvornår den gik ud af brug.
Arkæologi i Syd- og Nordslesvig
Grænser er arbitrære. Som mennesker bosætter vi os der, hvor landet giver os de bedste betingelser. Når betingelser ændrer sig ved overbefolkning, sygdom og krig, så flytter mennesker også, men kulturen flytter med.
Foredraget bevæger sig på tværs af den dansk-tyske grænse, hvor arkæolog, højskolelærer og tidligere bosiddende i Sydslesvig fortæller om de nyeste fund i grænseregionen.
Højtider og Traditioner
Fastelavn
Faste, fastelavn, fastelavnsris, fastelavnsbolle, karneval, udklædningsfest.
Fastelavn har mange ord tilknyttet, mange betydninger og mange måder at fejres på. Denne aften skal vi ind i historien og rundt i verden. Vi skal høre historier og se billeder og måske endda opleve lidt af traditionerne på egen krop når kulturhistoriker Ditte Kröner fortæller om gamle og nye traditioner og deres baggrund
Jul – før, nu og aldrig
Holbergs en julestue ligner bestemt ikke den jul, som vi kender fra vores barndom. Men hvor kommer den traditionsrige jul som vi kender i vore dage fra.
Madkultur – Sanseforedrag
Ølsmagning – Øllets historie
Fra Egtvedpigens bryg, over Hansestædernes bryggerier, til Brygger Jakobsen. Vi skal både smage på historien og høre om forskellige brygge- traditioner, brygmestre og brygkoner, om middelalderens importøl, om ”det tynde øl” og ikke mindst om begyndelsen på milliardvirksomheden Carlsberg. Hvordan smager historisk øl, og kan vi overhovedet komme i nærheden af middelalderens smag?
Det sønderjyske kaffebord – i fortid og nutid
Det sønderjyske kaffebord har nærmest en mytisk status især for ikke-sønderjyder. Men det er ikke det eneste sted i Danmark der haft store kaffe- og kageborde. Smag nogle af de mest ikoniske sønderjyske kager og hør historien om, hvorfor kagebordene fik så vigtig en betydning for det danske mindretal i Slesvig.
Fra skueretter til kanapeer
Måltidets kulturhistorie er en særlig størrelse. Hvad der er god bordskik i én periode er ikke i en anden. Middelalderens skueretter er en ganske særlig disciplin, som med tiden går af mode. Måltidet og bordopdækning udviklede sig især i 17- og 1800-tallet til noget, som ligner det vi kender idag. En af de sidste store koryfæer var Emma Gad der blæste fanfare for den gode opførsel i en tid fyldt med opbrud.